En Rigtig Mand
Er det dig?
Velkommen. Du er nu landet i en verden, der foreløbigt er et projekt. "En rigtig mand" hylder mandekroppen - kort fortalt. Men der er meget mere til det, og måske er det dig, der skal være med i projektet?
Hvad? Et body-art-projekt i fotografi / et kunstprojekt
Hvem? Stefan Sommer Jagd er professionel fotograf med 15 års erfaring inden for mode-, portræt- og kunstfotografi. Han er uddannet fotojournalist, grunduddannet i fagfotografi og tidl. elev ved hoffotograf. Har I alt 8 udstillinger i bagagen, senest i 2019.
Hvordan? Projektet fik sit første spadestik i 2021, og har siden da været brygget på. Endelig nu har projektet et klart formål. Indtil videre er de modeller, der har været med i projektet, været bekendte, der frivilligt har deltaget i dette, som må siges at være ganske beundringsværdigt.
Hvad er formålet? Projektet skal munde ud i en udstilling. Læs mere om dette herunder.
Hvornår? Der er endnu ikke en dato for, hvornår udstillingen finder sted. Men det gør den, når jeg synes, projektet er klar til at blive afrundet.
Hvad er kravet til, at jeg kan deltage?
Du skal være minimum 18 år gammel.
Pro bono: Arbejdet er som udgangspunkt frivilligt og drevet af passion, ligesom dette projekt også er det.
Der er ikke krav om erfaring som model. Jeg skal nok vejlede dig trygt og godt igennem shootet.
Du skal være veltrænet og have synlige, markerede muskler (i større eller mindre grad, men som beskuer skal man ikke være i tvivl om, at det er en muskuløs mandekrop). Derfor må du meget gerne tilsende mig billeder af din nuværende form i både afslappet og spændt form. Hvis du har været i “konkurrenceform” må du også gerne sende disse. Alternativt er du måske allerede blevet kontaktet af mig, fordi jeg via din Instagram el. lign. har set billeder.
Billeder sendes til stefansommerjagd@gmail.com eller Instagram @fotografenstefan
Ønsker du at komme i en bestemt form (det kan være cut, lidt mere muskelmasse el. andet, så sig til. Så finder vi en deadline for dette op til shootet).
Som udgangspunkt får jeg de bedste resultater med delvis nøgen model (underbukser eller intet), så fokus udelukkende er kroppen, som den er.
Hvis dette virker liiiige lovlig intimiderende, så finder vi en løsning, hvor du føler dig tryg og komfortabel, og jeg stadig får nogle billeder, jeg kan bruge. Dette kan være bar overkrop og jeans eller lignende.
Projektet bliver til en udstilling, samt vil det indgå i PR- og reklame på SoMe-platforme, samt evt. plakater i byen. Dette skal modellen være indforstået med - med samtykke.
Optional, men ikke et krav: Jeg fotograferer som regel modellerne “ansigtsløse”, da dette udelukkende handler om kroppen . Se nedenstående projektbeskrivelse, så giver det mening. Men jeg vil naturligvis meget gerne have muligheden for at have ansigtet med på billederne. Dette er helt op til modellen selv.
Det eneste ufravigelige krav er, at modellen ikke må have taget steroider eller andre former for dopingmidler. Dette projekt handler om, hvordan kroppen helt naturligt kan se ud med hårdt arbejde og disciplin.
Hvordan foregår shootet?
Modellerne håndplukker jeg, og dem finder jeg ofte via Instagram. Shootet foregår som regel i et studio, alt efter hvor jeg får lov til at fotografere. Men det kan også planlægges on location udenfor, alt efter vejr og årstid og idé. Idéen planlægger jeg sammen med modellen, alt efter hvad modellen har mod på.
Som regel foregår det ved, at vi mødes på shoot-dagen, snakker sammen over en kop kaffe og taler os varme på hinanden. Selve shootet er ca. 1-2 timer, alt efter modellens behov for vejledning. Regn derfor med en varighed på omkring en 3-4 timer. Det er et intimt shoot i et krævende projekt, og dette skal man ikke rushe.
Modellen får naturligvis mulighed for at kigge billederne igennem undervejs.
Du vil blive oplært i poseringer, både de basale og de mere komplicerede, og du vil lære at finde din egen rytme, efterhånden som jeg lader dig bevæge dig og finde ud af, hvad der virker.
Selve udvælgelsen af de endelige billeder tilfalder mig, og dette har modellen ikke indflydelse på.
Naturligvis får modellen tilsendt de færdige billeder, og disse må ikke deles på nogen som helst medieplatforme, før fotografen/jeg giver tilladelse til det.
Hvornår foregår shootet?
Dette planlægges sammen med modellen. Som udgangspunkt er mandage (om dagen) bedst, samt eftermiddage i hverdage (undtagen torsdag, hvor formiddag er bedst). Weekenddage kan også være en mulighed, hvis tingene falder i hak.
Sæt god tid af, og sørg for helst ikke at have for mange planer efterfølgende, da jeg, af erfaring, ved, hvor krævende en indsats sådan et shoot er, og man som regel er godt træt efterfølgende.
Etiske overvejelser
Projektet er enormt krævende af både fotograf og model, særligt idet modellen er nøgen/eller delvist. Det er et shoot, hvor jeg kommer helt tæt på og fotograferer kroppen på en måde, man ikke er vant til. Samtidig er det enormt intimt og personligt.
Dette tager jeg dybt alvorligt, og derfor er det den allervigtigste prioritet for mig, at modellen føler sig godt tilpas og har mod på dette igennem hele shootet. Det er supervigtigt, at modellen kan sætte grænser for, hvad vedkommende har mod på. Dette er ikke til diskussion, og jeg respekterer naturligvis dette, og sammen finder vi en work-around, hvor modellen får en god og behagelig, sjov oplevelse, og jeg får de billeder, jeg kan bruge.
Der vil aldrig være tidspunkter, hvor jeg vil spørge modellen om noget, vedkommende tydeligvis ikke vil. Shootet og projektet er strengt professionelt, og derfor er min tilgang naturligvis også professionel.
Erfaringen viser, at når man først er kommet over dette dørtrin, så går det ganske let og simpelt for sig. Og så er det, det bliver rigtig sjovt.